Økonomi

Få flere penge i dagligdagen ved at spare på strømmen

De fleste af os drømmer om flere penge på kontoen i dagligdagen. Som lønmodtager kan det være svært bare at øge sin løn fra den ene dag til den anden. En af mulighederne for at øge dit disponible beløb kan være at spare penge. Det kan du for eksempel gøre på elregningen. Her får du en række gode til, hvordan du for eksempel kan gøre.

Start med at få gode vaner

Den bedste og billigste måde at spare på strømmen på er ved at ændre dine dårlige vaner. Det kan eksempelvis være, hvis du glemmer at slukke for lyset, hvis mange af dine elektroniske apparater ofte står standby eller hvis du ikke fylder opvaskemaskinen helt op hver gang. Start i det små og prøv at ændre dine dårlige vaner. Stil krav til dig selv men indse samtidig, at det tager tid at få bedre vaner.

Har du gamle hvidevarer?

Hvis du har ældre hvidevarer, vil de med stor sandsynlighed sluge en del strøm. Selvom det vil koste dig nogle penge at skifte dem ud her og nu, vil du i mange tilfælde kunne lave en besparelse på den lidt længere bane. Særligt hvis du har meget gamle hvidevarer, der har en lav energiklasse. Tag et kritisk blik på din mikroovn, din ovn, køleskab, tørretumbler og vaskemaskinen.

Skift til sparepærer

Hvis du har mange lamper i dit hus, vil du hurtigt kunne spare nogle penge ved at investere i sparepærer. Sparepærer behøver ikke at koste mere end 20 kroner, og de kan tjene sig selv hjem hurtigt, hvis du ofte har lyset tændt. Ud over at skifte til sparepærer, kan du også begynde at bruge elspareskinner. Når du køber sparepærer, skal de være LED.

Drop tørretumbleren

En tørretumbler er et tungt apparat i forhold til strømmen, hvorfor det giver mening at droppe den, hvis du har mulighed for at lufttørre dit tøj. Hvis du ikke har en have, kan du planlægge dine vaske bedre og bruge et tørrestativ.

Vask på 30 grader

Det kræver mindre strøm at vaske ved 30 grader, end det gør at vaske ved eksempelvis 40 eller 50 grader. Vask derfor altid med så koldt vand som muligt. Naturligvis skal nogle ting stadig vaskes ved en høj temperatur for at fjerne bakterier. Ved det almindelige dagligdagstøj som skjorter, t-shirts med mere kan du nu sagtens vaske ved relativt lav temperatur som 30 grader.

 Kan jeg låne til nye hvidevarer?

Som nævnt kan det være en god langsigtet investering at købe nye hvidevarer i en god energiklasse. Hvis du ikke har penge til dem her og nu, kan det være fristende at købe dem på afbetaling eller ved at tage et kviklån. Før du tager et kviklån eller køber hvidevarer på afbetaling, skal du selvfølgelig altid kaste et kritisk blik på lånets omkostninger. De kan nemlig både ved afbetaling og kviklån godt være høje. Billige kviklån er der langt i mellem, og derfor vil lånets omkostninger alene ofte koste over besparelsen på strømregningen. Så har det pludselig været en dårlig forretning for dig. Derfor bør du altså først og fremmest prioritere at spare op til dine hvidevarer.